Gåturen gik fint, og Julie, Camille, Viktor og Bertram spiste både dejlige modne brombær og æbler på vejen ned til skoven. Virkeligt hyggeligt!
I Sneglehuset var det med det samme en masse god lege, både i hytten som Mads har lavet, og rundt omkring i krattet. Da vi spiste madpakker, snakkede i om, hvor de gode legesteder var, og alle børnene havde et bud på, hvor der var aller bedst at lege. Børn indtager et uderum, og lige nu har de gang i en masse steder, både nogle de voksne kender, og andre som kun børnene ved om.
Imens vi spiste, læste vi også bogen "Er du fej, Alons Åberg?". Denne bog lægger op til en masse god snak om det at være modig og fej, samt om det at være modig ved at sige, at man ikke TØR fx slås.
Efter madpakker gik en gruppe på tur ud i landskabet og tog billeder af sommerfugle. Julie, Celina, Tobias, Isabell, William og Maria gik på værkstedet for at male videre på stendyrene.
I morgen er det fællestur for hele børnehaven til Naturskolen. Vi går klokken 9 ud til bussen, og er hjemme kl. 15.
Husk; bussen venter ikke på snøvlehoveder! Dette udtryk siger børnene mange gange i løbet af en dag, imens de skynder sig, for at nå bussen hjem til Troldhøj. Hvem gider vel gå hjem?











Ingen kommentarer:
Send en kommentar