tirsdag den 19. august 2014

Sneglehuset

I dag kom vi en smule sent afsted, fordi vi var så uheldige, at et barn blev stukket af en hveps lige da vi var kommet ud af døren. Det var rigtigt synd.
Turen derned gik fint, og vi oplever, at børnene klarer turen bedre og bedre. Dog er der stadigt børn som ikke kan få plads til sagerne i tasken. I dag skulle de fx have både gummistøvler og regntøj med, og hvis man så også skal finde plads til to madkasser, så kniber et meget med pladsen. Prøv at pakke madpakkerne ned i en madkasse, og undlad de ting som bare fylder.

Dagen i dag gik med at fortsætte med indretningen. I fik lavet et legerum og et værkstedsrum. I morgen skal vi have en masse ekstra sager med, så vi kan fylde reolerne op med spændende ting til at udfolde sig med. 

Vi malede en masse flotte malerier med vandfarver. En gruppe børn hyggede sig med at male og det var dejligt at se, hvordan de nød at kunne lukke døren og bare hygge sig i lang tid. 

Da det regnede så meget, var vi meget indenfor, men der også leget rigtigt godt udenfor. Vi legede bl.a. gemmeleg og andet sjovt.

Til eftermiddagsmad delte Isabell ud af dejlige agurker, og vi sang en kombineret fødselsdagssang til både Alfrida og Maria. 

Vi fikt også skrevet en lang liste over de ting som vi skal huske til forældrekaffen :-)
Børnene glæder sig rigtigt meget og vi håber at se mange af jer d. 29/8!



Ingen kommentarer:

Send en kommentar