Dialogisk læsning

Ann og Michael har planlagt, at vi laver dialogisk læsning nåe vi er her i Tryllefløjten. Børnene bliver inddelt i 4 grupper, og hver gruppe laver læsningen 3 gange om ugen, hver anden uge. Vi skal nok informere mere om dette, men imens kan de nysgerrige læse mere her: http://www.læseleg.dk/til-foraeldre

Her er uddrag fra hjemmesiden:

I næsten alle daginstitutioner er der børn, som mangler ord. De har et lille ordforråd, et lille sprog sammenlignet med deres jævnaldrende kammerater.

Børn, der mangler ord, har ofte svært ved at fungere i børnehavens hverdagsliv, fordi de har svært ved at forstå kommunikationen – og ved selv at udtrykke sig. Måske kommer de ikke med i legen og samværet, og måske har de kun få eller slet ingen venner. Også senere i livet kan manglen på ord følge dem. Vi ved, at man skal forstå 95% af ordene i en tekst for at kunne læse den med en rimelig hastighed og en rimelig læseforståelse. Derfor betyder manglen på ord, at børnene har risiko for at klare sig dårligt i skolen og senere i uddannelseslivet.

Vi ved, at jo tidligere vi sætter ind over for børnenes mangel på ord, jo større er chancen for, at børnene indhenter deres jævnaldrende.

Dialogisk læsning er kendt for at kunne bidrage til at øge børns ordforråd. LæseLeg giver børn gode læseoplevelser og åbner samtidig for bøgernes verden af ord – for børnebøger indeholder ofte sjældne ord, altså ord, der ligger uden for basisordforrådet.

LæseLeg kan bruges til alle børn i børnehaven. Men LæseLeg er et særligt godt redskab til børn med et lille sprog, som gennem gode bogoplevelser og et større ordforråd får en bedre chance for at blive en del af det sociale fællesskab.

Om dialogisk læsning

Dialogisk læsning er en metode, der er udviklet af den amerikanske forsker G.J. Whitehurst. Grundlæggende handler dialogisk læsning om at læse en bog for en gruppe på max fem børn. Bogen skal læses tre gange – helst inden for en uge – men bogen læses forskelligt hver gang. De tre læsninger af bogen afsluttes med en eller flere kreative aktiviteter i den efterfølgende uge. Her får børnene – ved at bruge deres hænder og deres fantasi – bogens handling og ord endnu mere ind under huden. Ved at tegne, dramatisere eller lege et tema eller ord fra bogen øger man effekten af den dialogiske læsning. 

Når man sidder en lille gruppe sammen og lever sig ind i en historie, styrker det koncentrationen og giver en god og fælles oplevelse. Men den dialogiske læsning kan mere end det. Nyere forskning viser, at oplæsning og dialog om historien – og den efterfølgende kreative aktivitet – udvikler børns ordforråd og deres evne til at tale i komplekse sætninger. Og hvad der måske er mere vigtigt: Børnene bliver bedre til at tale sammen – til at kommunikere. Og det er i sidste ende afgørende for at kunne blive et aktivt og anerkendt medlem af børnegruppen; noget, som står øverst på børns ønskeseddel. Desuden gør den jævnlige læsning børnene bogvante og vant til bøgers sprog og giver indsigt i den kultur, vi har omkring børnelitteratur, hvilket er særligt vigtig for dem, der ikke møder bøgerne derhjemme. Dialogisk læsning pirker også til børnenes nysgerrighed over for skriftsproget og gør det nemmere at indgå i fællesskabet, da historierne giver idéer til rollespil og lege.

Jeres vigtige rolle som forældre

I har en vigtig rolle som forældre og kan selv gøre meget for at støtte jeres barn i at få et stort og nuanceret ordforråd – uanset om de i forvejen har et stort eller et lille sprog.

• Sørg for, at dit barn er i børnehaven på de tidspunkter, hvor læsegruppen holder møde
• Lyt, når dit barn fortæller om de bøger, de læser i læsegruppen
• Spørg til, hvilken bog de læser for tiden i læsegruppen
• Læs eller kig i bøger hjemme med dit barn
• Gå på biblioteket og få bibliotekaren til at hjælpe med at finde gode billedbøger
• Husk, at man kan låne børnebøger på andre sprog på biblioteket
• Lær dit barn at eje bøger – en bog til fødselsdag og jul kan give fælles stjernestunder
• Spørg pædagogen til råds, hvis du er i tvivl og få evt. lov til at overvære en læsegruppe

Vær ikke bange for at udfordre dit barn. Vær opmærksom på ikke at bortcensurere de ord, du tror, barnet ikke vil forstå. For børn findes der ikke ord, der er sværere end andre ord. Ordene skal blot indgå i en meningsfuld sammenhæng. Et ord som ”spekulere” er fx ikke spor sværere end ordet ”tænke”. 

Det handler blot om at bruge dem, tale om dem og konkretisere dem – og til sidst bliver de en del af barnets konstant voksende ordforråd.