fredag den 9. januar 2015

Regnfuld fredag

Vi kom ikke på tur i dag... Det regnede voldsomt i formiddags, og vi var ikke trygge ved at skulle hjem i eftermiddag, hvor de har lovet op til storm, så vi hyggede os herhjemme i stedet. Det var børnene nu ikke kede af ;-)

Vi legede på kryds og tværs og havde det sjovt.
Melina; Julie, Camille, Bertram, Maria og Isabell legede en leg, hvor de øvede sig på en forestilling med trylleri og ballet. Vi andre var publikum. Der blev vist dans, tricks og lidt akrobatik.

Til samling legede vi sanglege. Børnene syntes det var dejligt at lege legen med gyngehesten og galophestene.

Efter madpakker så vi en film, da sandkasserne på legepladsen er oversvømmede. Det var der heller ingen børn som var kede af.

Rigtig god weekend til jer alle.
 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar